To personer i lydisoleret vokalboks med mikrofon og hovedtelefoner – optagelse i gang

Vibe Studio i Sydhavn

High-End Udstyr for Perfekte Optagelser

Vibe Studio er til dig, der vil lave musik i et professionelt og afslappet miljø uden at gå på kompromis med kvaliteten. Vi har specialiseret os i indspilning af vokal og guitar og hjælper dig gennem processen fra de første takes til en færdig lyd. Studiet ligger på Bådhavnsgade 12 i Sydhavnen, 1,6 km fra Sydhavn Station, med gratis parkering lige udenfor. Lokalet tilhørte blandt andet ICEKIID, før jeg overtog det — nu er det klar til din næste sang.

I studiet har jeg fokus på udstyr, der giver en ren optagelse og en effektiv session. Jeg arbejder blandt andet med:

  • Neumann TLM 103 mikrofon – kendt for sin varme og detaljerede lyd
  • Apollo Twin lydkort – industristandard med analog varme og ultralav latency
  • Den nyeste version af FL Studio – til optagelse, produktion, redigering, mix og master

Derudover har studiet en lydisoleret vokalboks, som er velegnet til indspilning af vokal og guitar.

Slap af & Bliv Inspireret

Mellem takes kan du slappe af i loungen med to sofaer. Der er køleskab og fryser til mad og kolde drikkevarer, så du kan holde fokus gennem hele sessionen.